Ortoser til hånd-, arm, og knæskader

Hvad er en ortose?

En ortose er et personligt hjælpemiddel som støtter kroppen i at øge en nedsat funktion. Hos NeuroPartner tilbyder vi et stort udvalg af ortoser til hele kroppen. Vi lytter til dit behov og tager udgangspunkt i din specifikke situation for at kunne udføre en grundig afprøvning.

En skade i muskel- eller nervesystemet kan ændre vores forudsætninger for bevægelse og udfordre vores lyst til at udføre daglige aktiviteter. I begge tilfælde er det vigtigt at give sig selv og kroppen de bedste betingelser for en naturlig bevægelse og undersøge effekten af en passende ortose.

Hånd- og arm ortoser

Har du en skade i din hånd eller arm på baggrund af en neurologisk sygdom, så kan det være interessant at undersøge om du kan øge din funktion ved brug af et hjælpemiddel. Eksempelvis kan en skulderortose være behjælpelig, hvis du har lammelse af musklerne omkring skulderledet. Her ses typisk diastase, hvor skulderens ledhoved falder længere ud af ledskålen og trækker i muskel- og nervevæv. Det kan belaste nervevævet og reducere din evne til at inddrage armen i aktivitet. En skulderbandage vil yde en aflastning af armens tyngde og øge stabiliteten om skulderleddet så den bedre kan inddrages i dine daglige aktiviteter.

Bløde- og stive ortoser til knæ

Både bløde- og stive knæortoser kan anvendes, hvis du har lammelse af muskulaturen i benet og hvis knæet overstrækker under aktivitet. Kender du til denne udfordring er det vigtigt at reagere, da dit knæled belastes uhensigtsmæssigt og kan tage skade. Det er nødvendigt med en grundig undersøgelse før det kan afgøres om dit overtræk er bedst afhjulpet med en blød- eller stiv knæskinne. Med den rette skinne vil du opleve, at få et stabilt knæ at støtte på og et mere naturligt bevægemønster.